Kære andelshaver

Den 5. august blev der afholdt bestyrelsesmøde i A/B Bellevuekvarteret 1902.Vedhæftet er beslutningsreferatet, som også vil blive lagt på vores forum. Vi opfordrer alle andelshavere til at læse referatet, da det giver indsigt i, hvilke beslutninger og processer, der aktuelt arbejdes med.

Nedenfor følger desuden et par vigtige informationer. 

1. Interesseliste

Som det fremgår af referatet, har bestyrelsen besluttet at lukke for optagelse på interesselisten, da den alene vedrører de otte lejligheder ejet af Københavns Kommune.

Vi vil dog give de andelshavere, der endnu ikke har nomineret en interessent, en sidste mulighed for at gøre dette.

Ønsker du at nominere en person, bedes du sende en mail til initiativ@densmukkeste.dk med følgende oplysninger:

  1. Andelshavers fulde navn og adresse
  2. Den nomineredes fulde navn og adresse
  3. Den nomineredes kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer)

Deadline: Onsdag d. 12. august.

Bemærk, at man, som det fremgår af referatet, ikke her vil opnå fortrinsretten i at være andelshaver og blive del af lodtrækningen om de øverste pladser, men blive betragtet som ekstern og optaget på listen efter tidspunkt.


2. SWE Ejendomsadministration og oprettelse på uHabi

Alle andelshavere skulle den 27. juli have modtaget en mail fra foreningens nye administrator, Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S (SWE), med information om oprettelse og login til foreningens nye portal, uHabi.

Vi opfordrer alle til at få oprettet sig på platformen hurtigst muligt, da den fremadrettet vil være et vigtigt værktøj i administrationen af foreningen.

Hvis du ikke har modtaget mailen, eller hvis den er blevet væk, kan du kontakte vores daglige administrator:

Rikke Emanuel Hvilsom
Tlf.: 33 76 47 39
E-mail: rem@swe.dk

3. Status på det videre arbejde

Bestyrelsen arbejder fortsat intensivt med at få den nye forening fuldt på plads. Vi sætter stor pris på den forståelse og tålmodighed, som mange allerede har udvist i denne opstartsperiode. Har i spørgsmål, er I som altid velkomne til at kontakte os her på denne mailadresse.

 Fortsat god sommer!

Link til beslutningsreferatet: Beslutningsreferat, bestyrelsesmøde AB Bellevuekvarteret 1902, 05 AUG 2026

Venlig hilsen

Henriette
pva. bestyrelsen
A/B Bellevuekvarteret 1902